|
Står her ved havet. Står her ved havet og føler mig et med det. Bølgerne er slår ind imod mig og de hvide skumsprøjt der flyver gennem luften. Gid jeg var en fugl lige nu, så jeg kunne se det hele lidt fra oven. Men jeg er bare et simpelt menneske der står og nyder naturen. Står her ved havet og føler mig et med det. Der er ingen bølger, men solen spejler sig i havet og jeg kan se langt bort. Jeg føler mig som en fugl der overskuer det hele. Og alligevel er jeg et simpelt menneske der står og nyder naturen. Står her ved havet og føler mig et med det. Føler alle bevægelserne i alle de små bølger og lyset der bryder smukt i bølgetoppende. Jeg føler at, jeg ikke er alene, jeg er sammen med fuglen der oppe. Og alligevel er jeg et simpelt menneske der står og nyder naturen. Står her ved havet og føler mig et med det. Ved at der er bølger der ude, men tågen gør det umuligt andet end at høre bølgerne. Jeg ved ikke om fuglen oppe over skyerne kan se ned på det hele og se mig stående her. Og alligevel er jeg et simpelt menneske der står og nyder naturen. Står her ved havet og føler mig et med det. Glemmer helt at jeg står her ved havet og kikker. Bølgerne hører og ser jeg ikke, men jeg ved de er der. Fuglen deroppe kan jeg føle, men ikke se. Og alligevel er jeg bare et simpelt menneske der står og nyder naturen. Står her ved havet og føler mig et med det. Jeg mærker at der er blæst, men kan ikke se det på bølgerne, solen varmer mig, men jeg kan ikke lige se den. Fuglen prøver at sige noget til mig, men jeg kan ikke høre den for blæsten. Og alligevel er jeg bare et simpelt menneske der står og nyder naturen. Mikael Funch Skøtt 6/1 2000 |