Spejlet

Et spejl uden billede
to øjne der kikker på mig i det
jeg stirer
de kikker undersøgende
jeg undres
jeg går væk
jeg kommer tilbage og de er der endnu
nu er der bare et ansigt
jeg kender det ansigt
jeg kender den stemme
men det er ikke nogen jeg kender
jeg går væk
jeg forstår ikke lige hvad det er
jeg kikker igen i spejlet
der er en der nu
sidder der og kikker tilbage på mig
vi kikker og undersøger hinanden
vi er så ens og så forskellige
uden at snakke
siger vi en masse til hinanden
vi forstår hinanden uden at have mødt hinanden før
vi snakker som om vi har kendt hinanden længe
vi er et

Fra Mikael til Karin
Lidt sent
7/8 - 2001

Tilbage til digte